Men fodfæste kan mistes. Og man får brug for at finde det igen.
Gennem nærværende samtaler, hvor fokus på din krop indgår som en naturlig del, hjælper jeg dig igennem processen med at finde vej og fodfæste igen.
Mit arbejde som psykoterapeut igennem mange år har givet mig betydningsfulde erfaringer, fra forløb og møder med mennesker med forskelligartede problematikker. Disse erfaringer er vigtige dele af hvad jeg som psykoterapeut tilbyder.
Ved siden af dette, er mit vigtigste redskab det bevidsthedsmæssige nærvær, som jeg altid søger at tilvejebringe.
Det er min erfaring, at dette felt af nærvær ofte bliver det sted, hvorfra mennesker kan finde mod og tillid til, at der er en vej gennem vanskelige livssituationer og problematikker.