For mig udspringer ordet selvudvikling fra begrebet Selvet - helheden i et menneske, vores essens. Dvs. den vi er i vores sjæls væren og essens, vores egentlige identitet. Selvudvikling er derfor at opdage og tage sine essentielle kvaliteter til sig og kunne udtrykke dem i ens fysiske liv. Det indebærer bl.a. at anerkende og arbejde med egne skyggesider, dvs. sider af os selv som vi ikke kan eller vil se, men hellere lægger ud på andre; samt at rydde op i mønstre, hvor man bruger kontrol til at holde angst og følelsesmæssig smerte i ave, mønstre der gør, at man lever et begrænset liv i forhold til den man egentlig er, ens sjæls muligheder og kvaliteter. Processen har altså på nogle felter ligheder med psykoterapi.

Men i selvudvikling arbejder vi videre, for at forstå, at vores selvopfattelse - vores opfattelse om hvem vi er - oftest kun omfatter en lille del af den helhed vi i virkeligheden er. Fx hvordan de ubevidste lag i os korresponderer med vores bevidsthed igennem livets forskellige aldre og begivenheder. I det ubevidste er der en visdom, der omfatter vores helhed.

Selvudvikling involverer dyb selvreflektion og arbejde med alle aspekter af bevidstheden. Det indebærer indre møder og konfrontation med sider i dig, der er blevet overset og aldrig anerkendt; integrering af de feminine og maskuline aspekter af helheden; spiritualitetens udtryk i det liv og den dybe stilhed og nærvær, når vi er i kontakt med vores sjæl.

I selvudvikling er træning i nærvær, meditation, relevante fysiske øvelser, healing samt samtalen, væsentlige dele af processen.

Aspekter af selvudvikling indgår ofte i psykoterapeutiske og kropsterapeutiske behandlingsforløb i min praksis.